Sommermad, smukke grøntsager og frugt. Chilisauce, kødsauce og tortillas. Lynhurtig hverdagsmenu af den allerskønneste slags. Det var vores onsdagsmenu og den skal du høre om den i dag. Jeg reducerede kødmængden og supplerede kødfyldet med champignon, løg og majs. Jeg lod kødsaucen simre ind med chilisauce og karryketchup som smagsgivere og vi undlod derved et brev Taco-krydderi. Du kan fint lave tortilla-kødsauce på denne måde, hør her hvordan. Opskrift på tortillas med oksekød, ferskner, grønt og chilisauce (8 stk.) Du skal bruge: 8 tortillas Kødfyld: 500 gram hakket oksekød ½ dåse majs 1 dl. karryketchup (jeg brugte det fordi jeg lige have en rest. Det er en god smagsgiver i kødsaucer) ½-1 dl. sur/sød chilisauce (jeg havde tilfældigvis også lige en rest af dette. Perfekt! 1 glas champignon 2 løg 1 spsk. allround-krydderi (eller andet foretrukket krydderi) ½ spsk. paprika Salat: ½ Icebergsalat 3 tomater i tern 2 rødløg 1 gul peberfrugt ½ agurk i tern ½ dåse majs Evt. 2-3 nektariner i tern (hvorfor? Fordi vi lige havde 3 der skulle bruges. Nektariner smager GODT i salater og også godt kombineret med chilikødsauce.) Sådan laver du tortillas med oksekød og grønt: Svits oksekød til det er brunt. Du behøver ikke fedtstof, hvis du har sliplet-gryde Svits løgene med Tilsæt majs og champignon uden væde. Tilsæt Allround-krydderi, paprika og chilisauce og karryketchup. Lad kødsaucen koge ind, til det meste af væden er fordampet. Smag til med salt og evt. mere chilisauce. Snit grøntsagerne og anret på et fad, så dine middagsgæster kan snuppe når de skal rulle en tortilla. Lun tortillaerne i mikrobølgeovnen 1 minut. Tortillaerne lunes bedst i pakken, men husk at prikke hul i den så dampen kan slippe ud. Læg kødsauce og grønt på en tortilla og begå ikke den klassiske brøler, som jeg altid gør: At fylde så meget på tortillaen, at den ikke kan lukkes. Med lidt vold og tvang lykkedes det mig at lukke tortillaene og den smagte FANTASTISK! Vi plejer at bruge Taco-tex-mex-krydderi fra brev, men fremover laver vi da vores eget krydrede kødsauce efter det forhåndenværende søms princip som i dag, hvor der lige var lidt krydderier og smårester af karryketchup og chilisauce til overs. #stopmadspild Der er frokostrester til teenagerne i morgen, der stadigvæk er så heldige at de har sommerferie. Vi slugte maden. Tortillaerne blev så lækre og fantastisk skønt på en dræbende træt hverdagsonsdag, […]
↧