Familien er vel hjemme, har pakket ferien ud og vasket den også. Regnen siler, også herhjemme, men vi prøver at bevare fatningen. Vi læser, slapper af og spiser lækkert mad. Vi har også tid til at få griller. Rigtige griller. Grill-griller! Jeg har længe ønsket mig en gasgrill, sådan en stor én man kan grille store stege i ved indirekte varme. Sådan en grill man kan grille (fredags-)kylllinger i og måske bage pizza i også? Når man har ferie har man god tid til surferier. Priser på grill. Hvor er de billigst? Grilltests. Hvilken grill er den bedste? Debatfora på nettet for grillentusiater. Hvad kan man grille og hvordan? Pludselig var jeg helt afklaret. Model, type, pris og hvor grillen kunne købes. Hvor kom den iver pludselig fra? Det er farligt – og dyrt – at have sommerferie. I dag kostede det mig 3200 kr! 😉 Det blev en Weber Q3000, med god plads til store stege (og store pizzaer!) og grillen blev hurtigt indkøbt og samlet ved fælles hjælp. Jeg havde ikke lige forstillet mig at samleprocessen skulle tage tid, og pludselig var klokken 18.30. Alt for sent til at grille den store lækre tomat/paprikamarinerede koteletsteg vi købte i går. Planen var jo at stegen skulle have været grillet ved indirekte varme, men vi var sultne alle, så Plan B måtte iværksættes. Halvdelen af stegen blev udskåret til koteletter (koteletter igen?!?!) og resten kom i fryseren. Jep – koteletter igen – men grillede koteletter nu! Det var en fin begyndermenu, nem og rimelig skudsikker. Tror vist heller ikke det kan lade sig gøre at floppe koteletter på en grill? (medmindre man altså branker dem og ups, det kom jeg vist til?) Nå kødet var plads og straks begyndte jeg at svede lidt over grilltilbehøret. Jeg fantaserede om lækre sprøde … Læs videre Grillede koteletter og kartoffelfad på ny Weber gasgrill
↧