Solen skinner og en hverdag der trækker tænder ud. Hverdagsretterne skal være i den særligt lette kategori, så der bliver tid til at lade op på terrassen efter fyraften. Dagen bød på en lækker karrykål. I dagens anledning i en variant med gulerødder og bacon, fordi disse ingredienser lige bød sig til i køleskabet. Det er genialt at bruge bacon i karrykål, for den gode baconsmag steger så fint ind i karrykålen og efterlader en god kraftfuld smag. Retten kan også laves med kyllingefars og kokosmælk eller hakket oksekød – svinekød vil også passe fint og her også et tip om en lækker karrykål med skinke. Karrykål kan laves på 1000 måder, med eller uden kokosmælk, med eller uden kød, som tilbehør eller som hovedret. Retten er ultrabillig reet at lave, den er sund og sætter derudover forbrændingen i vejret. Der er en masse antioxidanter i karry og kål og derfor er karrykål også en ret der kan booste immunforsvaret. Det er vi nogen der har slemt brug for – jeg hænger i bremsen efter en genstridig virus der dræner mig. Så træls ikke at være på toppen! Appetitten er ikke den store, men en portion karrykål blev klemt ned. I morgen vil jeg sprudle af energi og overskud – igen! Jeg iler med at bringe dig opskriften. Retten er nem, både at tilberede og købe ind til. Lav gerne retten sidst på måneden, hvis/når der er lavvande i kassen. En kæmpe portion karrykål til 4-6 personer personer vil kunne laves for 40 kr ca. Vælg gerne en årstid hvor hvidkål er sæsongrønt – så er det ekstra billigt og du får dem – næsten bogstaveligt – smidt i nakken 😉 Supplér gerne retten med gulerødder i små tern, det gør retten ekstra sund og fyldig. Print Karrykål med bacon og gulerødder - … Læs videre Karrykål med bacon og gulerødder – billigt, nemt og sundt
↧