Så er der mormor-mad på bloggen. En vaskeægte mormor-menu med langtidsstegt culottesteg stegt i øl og hertil bagt kartoffelmos, hvidløgsbagte gulerødder og den lækreste flødesauce med tyttebær. For at det ikke skal være løgn, så lavede sønnike budding til dessert. Ak jamen, ikke et øje var tørt,. Så bliver det vist ikke meget mere mormor-style!? Det hele startede sådan set med dette gode tilbud. Alle delikatessens culottestege sat ned til halv pris (uanset vægt, gæt lige på om jeg valgte den største??) Jeg iler med at bringe opskriften på den fulde mormor-menu: Du skal bruge (til 4 personer i 2 dage): Langtidsstegt culottesteg stegt i øl: 1 culottesteg (dagens culotte var på 2,5 kg) 3 løg skåret i kvarte. 4 laurbærblade 1 øl ½ liter oksebouillon Salt/peber. 1 øl Flødesauce: Stegesky fra stegen. 1-½ dl. fløde 1 spsk tyttebær (ca.) Salt/peber Maizena-jævning Ovnbagt kartoffelmos: 3 breve kartoffelmos (ja jeg orkede ikke at lave kartoffelmosen selv helt fra bunden, men det kan du jo overveje, hvis du orker? ) 1,5 liter vand 3-4 dl. mælk 1 dl. fløde (ell. mælk) Gerne Milda fløde light. 25 gram smør 3 æg Salt/peber. Evt. : Lidt revet ost til toppen. Hvidløgsbagte gulerødder: 1 kg gulerødder 4-5 fed hvidløg Salt og peber. 2-3 spsk. olie Sådan gør du: Start 5 timer før maden skal serveres. Tænd ovnen på 80 grader varmluft. Rids og krydr stegen og læg den i et stegefad. Skær løg i kvarte og læg i bunden af fadet sammen med laurbærblade og 1 øl. Sæt stegen i ovnen og steg i 4-5 timer. Kog bouillon og spæd til med bouillon undervejs. Stegen må ikke tørstege. Stegen hviler den sidste halve time før servering. Giv den evt. 5-10 minutter v. 200 grader varmluft (sammen med kartoffelmosen), hvis du synes fedtkanten trænger til bruning. Ovnbagt kartoffelmos: Kog vand og tilsæt kartoffelmospulver, eller lav selv kartoffelmosen helt fra bunden. Jeg synes at den færdiglavede fungerer helt perfekt til bagt kartoffelmos. Tilsæt smør og krydderi Tilsæt æg. (Se lige nogle KÆMPE æg vi har fået via vores familieforbindelser. 1 æg svarer til 2. Gigant-æg og blommerne er helt gule. Skønne æg!! Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt, til kartoffelmosen har en passende konsistens. Smør et ildfast fad og hæld kartoffelmosen heri. Drys gerne med lidt revet ost på toppen. Bag kartoffelmosen v. 200 grader varmluft i ½ time, til den er gylden og sprød på toppen. Brun evt. stegen […]
↧